Generelle tegn på utroskab
Lad os først se på den person, hvis partner formodentlig er utro. Ja, dig. Det faktum, at du modtager en anonym sms, der påstår at din partner er dig utro, betyder ikke nødvendigvis, at det passer. Så inden du drager alle mulige forhastede konklusioner, kunne det være klogt at starte din egen lille undersøgelse. Tænk på de foregående par uger eller måneder. Har din partners opførsel ændret sig?
Bortset fra at blive længe på jobbet eller snakke lidt for meget om en kollega eller ven, har vi samlet nogle andre typiske tegn på utroskab herunder:
1. Mere opmærksom på udseendet
Dem, der er utro, har tendens til at gå mere op i udseendet. Mens det er en rar tanke, at det nye tøj, ekstra smikne og ture til skønhedssalonen eller træningscentret er for din skyld, er en anden mulighed den, at din partner prøver at imponere den nye elsker med et smart, nyt look.
Et af de første tegn på utroskab er trods alt, at din partner pludselig begynder at klæde sig bedre og gøre en større indsats, når det kommer til udseendet. Et yderligere tegn? En ny duft/parfume. Så husk at snuse til din partners hals og vær på vagt, hvis en sjusket partner pludselig begynder at vimse rundt som en skønhedsdronning eller en sprød Adonis. Husk: Hvis dine mistanke er vakt, foregår der sikkert noget, der er værd at efterforske.
2. Nye telefonvaner
Utro mennesker har tendens til at få nye telefonvaner. Ofte passer de ekstremt godt på deres telefon og kan endda finde på at gemme den under puden når de går i seng. Nogle gange ændrer de deres kodeord eller holder deres telefon på lydløs hele tiden. Du kan også opleve at de går ind i et andet værelse, hver gang telefonen ringer. Og mens de fleste menneskers telefoner er en jungle af gamle beskeder, så holder utro partnere deres sms-historik skinnende ren.
Årsagen? De bruger nok deres telefon til at kommunikere med deres elsker og vil ikke have, at deres partner opdager det. Hvert eneste opkald eller bippende sms kunne være fra deres hemmelige affære, noget de naturligvis ikke vil have, at deres partner finder ud af.
Så vær opmærksom på, hvor beskyttende din partner er overfor sin telefon. Især, hvis du lige har modtaget en anonym sms om utroskab, er det på tide at være seriøs omkring at smuglytte, når din partner tager telefonen i et andet rum. Eller endnu bedre, benytte et øjebliks uopmærksomhed til at snuppe telefonen og gennemsøge den for beviser på den påståede affære. Fordi, hvis alle advarselstegn er til stede, er der sikkert noget lusket i gære. Du bør stole på din mavefornemmelse.
Tegn på at din kone er utro
Mens vi måske anser utroskab for at være en maskulin aktivitet, er sandheden den, at kvinder haler gevaldigt ind på mænd på området. Så, har du modtaget en anonym sms fra nogen, der advarer dig om, at din kone eller kæreste er utro? Prøv at tænke tilbage på, hvornår hendes adfærd virkede mistænkelig. Her er nogle advarselstegn på at kvinder er utro.
1. Deler mindre
Kvinder, som er utro, lukker ned i forholdet. De deler mindre og mindre om deres liv og har tendens til ikke at svare. Hvilket er sært for mænd, som generelt er vant til at koner eller kærester har brug for at snakke og dele alt muligt. Meget. At dele er et tegn på nærhed, så hvis din partner mister lysten til at dele, kunne det indikere, at noget er koblet fra i jeres forhold. Især, hvis din partner drømmer sig bort hele tiden og er utydelig omkring, hvor hun er henne og hvad hun laver i løbet af dagen, aftenen eller natten.
2. Du er vennen, ikke elskeren
Når din kone eller kæreste bliver mindre flirtende, fysisk og intim med dig, er det et klart tegn på, at noget er galt. Måske gennemgår hun en svær fase følelsesmæssigt, men hun kunne også være påvirket af hendes følelser for elskeren. Som så får hende til at skubbe dig bort, ind i den frygtede vennezone. Vær også opmærksom på kælenavne. Kaldte i altid hinanden babe, skat eller hvad I nu fandt på? Og er hun pludselig holdt op med at kalde dig det og virker irriteret, når du gør? Det bør få en alarmklokke til at ringe.
3. Ændret adfærd på nettet
En fuldstændig renset og poleret konto på de sociale medier er aldrig et godt tegn. Alarmklokker bør bimle, når din kone eller kæreste sletter alle lykkelige billeder af jer to fra hendes konto og erstatter dem med prangende, smukke billeder af hende selv. Alene. Har hun ændret status til "single"? Ok, hun holder det vist ikke subtilt!
Tegn på at din mand er utro
Mange kvinder bekymrer sig om utroskab, men det kan være svært at afgøre, om din partner er ude på ballade, eller om du bare er mistænksom. Selv den mest snu mand efterlader dog spor, hvis han er utro. Og her taler vi ikke kun om de åbenlyse, som læbestift på kraven eller at dufte af billig parfume. Vi har samlet nogle advarselstegn nedenfor.
1. Følelsesmæssigt frakoblet
Hvis din partners holdning til dig ændrer sig, kan det være tegn på, at der foregår noget seriøs utroskab. Som hvis han bliver mere selvoptaget og mindre interesseret i dig og dit liv. Hans falmende interesse for dig og jeres forhold, kan også vise sig som vredesudbrud eller irriterede reaktioner på alt, du siger og gør.
2. Undgår sociale begivenheder
Utro mænd trækker sig ofte fra familien. De trækker sig ikke kun følsesmæssigt, de lader også til at være mindre hjemme. De undgår tid med familien, arbejder meget, eller siger at de har brug for at være mere alene eller sammen med vennerne. I virkeligheden tilbringer de deres tid med din konkurrent: Hvad enten det så er fysisk, på telefonen eller online.
3. Mindre berøring
Hvis din mand eller kæreste har en affære, opdager du ofte en ændring i den hengivenhed, han viser dig. For eksempel kysser han dig ikke, når han går, han rører ikke så meget ved dig som før og virker ikke det mindste interesseret i sex længere. Disse ændringer kunne naturligvis skyldes personlige problemer eller stress på jobbet, men når der slet ikke er nogen forklaring på hans ukærlige opførsel.... så er det på tide at tage den anonyme sms seriøst.
Hvordan man fortæller nogen, at deres partner er utro
Vi har nu slået fast, hvad man skal være opmærksom på ved utro partnere. Men hvad nu, hvis disse mennesker er lykkeligt uvidende og du er den, der fanger deres partner i at være utro?
Afsløre eller ej?
Lev og lad leve, kunne du sige. Og ikke stikke din næse i sager, der ikke vedkommer dig. Men hvad nu, hvis det var omvendt? At din partner råsnaver med nogen og en du kender ser det hele? Præcis, du ville have dem til at fortælle dig det med det samme!
Fordi det kan være vanskeligt at bringe dårlige nyheder, kunne du finde på andre måder at alligevel fortælle det til den, der bliver bedraget, uden at afsløre, hvem du er. Hvordan? Med en anonym sms.
Afslør en bedrager med en anonym sms!
At aflsøre en bedrager anonymt er nemt, hvis du bruger vores anonyme sms-tjeneste. Det eneste du behøver gøre, er at gå ind på vores hjemmeside, skrive din besked, vælge et fiktivt dæknavn fra vores afsenderliste og trykke på send. Din identitet forbliver skjult, hvilket betyder at det ikke er muligt at spore din besked tilbage til dig. Og din besked bliver sendt med det samme, medmindre du selv ønsker at vælge en bestemt dato og tidspunkt.
Usikker på, hvad du skal skrive? Det er altid klogt at inkludere information, som gør det muligt for den bedragede part at bekræfte, at hans eller hendes partner er utro. Kender du elskerens navn? Så husk at skrive det i beskeden.
For eksempel:
‘Jeg er ked af at måtte fortælle dig det, men din partner er dig utro med…’
‘Din mand er dig utro. Tjek hans telefon for beskeder fra Olivia.’
‘Jeg har lige set din kone kysse en fyr efter arbejde. Det ser ud til, at de begge arbejder samme sted.’
Vær ansvarlig
Når du vil afsløre en, som er utro, er det altid klogt at tænke, før man handler. Fordi man bør gøre sig nogle overvejelser. For eksempel, er den, der bliver bedraget en af dine gode venner? Og er du sikker på, at du ved alt om deres forhold? Hvis det er tilfældet, ville vi mene, at det er din pligt at fortælle din ven om utroskaben.
Men hvad nu, hvis det er en relativt fremmend du så nogen være utro overfor? Der kunne være en hel del personlige og indviklede grunde til at bedrageren bedrager, ting du ikke aner noget om. Og at afsløre utroskaben kunne i visse tilfælde gøre mere skade end gavn. Derfor er det vigtigt, at du virkelig kender personerne og omstændighederne, som er involveret. Hvis ikke, kunne det virkelig være bedre ikke at blande dig. Selv om du mener det godt, kunne det ende med at du sårer nogen.
Vil du vide mere om at afsløre en bedrager anonymt? Tjek denne artikel om at give besked til en, som bliver bedraget af sin partner!